De offentligt ansatte i Selvstyret og kommunerne er i denne publikation blevet fordelt i forhold til deres funktion, aflønningsform og lønmodtagergruppe, de offentlige regnskaber formålsfordeling, arbejdsfunktion og i henhold til overenskomsten, den ansatte er aflønnet efter.

 

Formålet med opgørelsen er at udarbejde en nærmere specificering af ansatte i den offentlige sektor. Opgørelses skal ikke ses som en beskæftigelsesopgørelse.

 

Denne opgørelse er udarbejdet for årene 2009-2013. Fremover vil tallene blive offentliggjort årligt. Opgørelse af offentligt ansatte er gjort for Selvstyret og for de 4 kommuner samlet og hver for sig.

 

I slutningen af publikationen er der en metodeforklaring med specificering af afgrænsning af ansatte i den offentlige sektor og forklaring på de benyttede begreber. 

 

De anvendte enheder er antal ansatte personer og fuldtidsbeskæftigede (ækvivaleret årsværk). Fuldtidsbeskæftigede er en omregning af antal ansatte arbejdstimer, således at personer, der har været ansat på deltid eller en del af året, er omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

 

I statistikbanken er der mulighed for at lave særudtræk med mere detaljerede opgørelser af offentligt ansatte, end dem der er fremstillet i denne publikation.